Vintertid

I weekenden blev uret stillet en time tilbage og i den forbindelse er der gået kuk i Ns tidsfornemmelse. Hun er i hvert fald vågnet mellem 5 og 5:50 lige siden, hvor hun ellers plejer at kunne sove til 6:30 og nogle gange helt til 7:30, hvis vi er heldige. Jeg håber, hun snart vender tilbage til den gamle rytme! zZzzZ

Her er N få måneder gammel, første gang hun sov igennem (:

IMG_5756

Sunde, runde sutter

DSC07473

Camille, som har bloggen Riders On The Rainbow, skrev forleden et indlæg om runde sutter og det indlæg kom som sendt fra himlen til mig, som ikke har kunne finde de runde sutter nogen steder mere. Det er et tip, som er for godt til ikke at blive delt, så jeg vil hermed give tippet videre til andre forældre/børn, som foretrækker de runde sutter. De fås lige her til 40 kr. for 6 styks og porto på kun 19 kr.

 

Plakat af prinsessen

Jeg har fået printet en lille plakat (30×40) af et billede af N, fra da hun var omkring en måned gammel. Jeg er super glad for resultatet, og synes den passer så fint på vores billedehylde over sofaen. Jeg var så heldig at få den printet af min søde far, men jeg er sikker på, at der er mange steder, hvor man kan komme med en fil og få printet storformat på fotopapir.

DSC06307 DSC06308 DSC06313

 

En anderledes fødselstavle

Jeg er faldet for denne anderledes fødselstavle, som er helt personlig, og som passer i det moderne hjem. Det er en illustration af et barn i målestoksforhold 1:1, ud fra ens barns højde ved fødslen. Det er da en sød tanke. Derudover er der skrevet navn, længde, vægt og fødselsdato og -tid. Plakaten koster 684 svenske kroner inkl. fragt til Danmark (det svarer til omkring 550 DKK).

Fødselstavlen kan købes i forskellige udgaver her.

Fødselstavle

Ønsker til 1 års fødselsdag

Om én måned og en dag fylder N 1 år. Vi holder ikke nogen stor fødselsdagsfest, men bare for den nærmeste familie. Jeg er dog alligevel gået all in for at finde en masse ønsker – måske andre kunne finde inspiration i dem 🙂 Jeg har delt dem op i to collager, da der er en del som hører under samme kategori, nemlig “legekøkken”:

1 års ønsker2

Lego Duplo “kreative is” / Fisher Price kasseapparat / IKEA DUKTIG grydesæt / Trævarefabrikernes udsalg reolkasse (eller to stk. IKEA FÖRHÖJA vægskabe) / Tøjdyret.dk frokostsæt / Tøjdyret.dk lagkage / IKEA LÅTSAS indkøbskurv / IKEA DUKTIG frugtkurv / IKEA DUKTIG grøntsager / IKEA DUKTIG legekøkken / IKEA DUKTIG køkkenredskaber

1 års ønsker1
Knoppuslespil / Musikinstrumenter (helst lig rigtige instrumenter, som her fra Janod) / WheelyBug stor bi / Pegebøger (disse er fra Babysam) / Kuglebane (denne er fra IKEA) / Bobles krokodille / Sandkasse, gerne med lågOBS: IKKE i trykimprægneret træ / Roommate højdemåler i rosa

Jeg havde også tænkt på at ønske en galleri- eller babygynge eller en (stærk) sansegynge, men ved ikke helt hvilken jeg hælder til. Vi giver hende selv sangbogen “Alberte synger for de små”, en cykelstol og cykelhjelm, en juniordyne og muligvis en af gyngerne 🙂

Rod og en sentimental mor

I går hyggede vi bare hjemme, N og jeg. Vi læste bøger, gik med gåvogn, blæste sæbebobler og puttede, mens det regnede på ruden udenfor. Jeg prøver virkelig at nyde de sidste dage inden N skal starte i dagpleje, og jeg på studie, og det er ikke til at fatte at min barsel snart er helt slut.
Snart fylder N ét år, og vores baby har udviklet sig til en lille pige med det mildeste sind, den dejligste latter, det frækkeste gavtyvesmil, masser af nysgerrighed og gåpåmod (når først hun har set tingene an), en madglæde uden lige og en forkærlighed for at putte sig ind til os, når hun er ved at blive træt ❤ Hun har allerede udviklet mange personkarakteristika, og det er fantastisk at lære denne lille person bedre at kende for hver dag der går 🙂

IMG_2599.JPG

Sådan ser det ud herhjemme omkring lege”tæppet”, når vi rigtig hygger, læser bøger og leger 🙂

Bæresele i lufthavnen

I lufthavnen ved udrejse og hjemrejse havde vi bæreselen fra Ergobaby med, og det var virkelig dejligt at have N tæt på kroppen og samtidig have hænderne fri til at bære tasker osv. Jeg tror egentlig gerne vi måtte have klapvognen med helt til gaten, i hvert fald i Mallorcas lufthavn, men det følte vi ikke var nødvendigt, og det viste det sig da også at det ikke var.

Jeg havde egentlig regnet med, at vi ville komme til at bruge bæreselen på selve ferien også, men det gjorde vi slet ikke. Vi var glade for at have den med i lufthavnen, men om det er nødvendigt at have med på ferie må være en smagssag 🙂

To trætte piger klar til at komme hjem :)

To meget trætte piger klar til at komme hjem fra ferie 🙂